Konsulent
Stefan Sommer

Stefan Sommer er en erfaren softwareingeniør med 15 års erfaring fra IT-branchen. Her har han arbejdet som udvikler, team leder og arkitekt. Stefan udmærker sig ved at besidde en bred profil med kompetencer indenfor det udviklingsmæssige såvel som det forretningsmæssige felt, og han kan derved bestride flere forskellige roller i et projekt. Stefan har også erfaring med udførsel af arkitektopgaver, herunder erfaring med presales og udbud både på leverandør- og kundesiden. 

Stefan er specialist i Microsoft-teknologistakken særligt med fokus på C# og .NET, såvel som Backend udvikling og SQL-databaser. Her har Stefan udmærket sig i performance og troubleshooting og har været involveret i adskillige projekter relateret til dette. 

I de senere år har Stefan fordybet sig i mere ren backend udvikling og datakonvertering i store projekter, hvor han har udfyldt forskellige roller. 

Stefans største styrke er hans alsidighed, gåpåmod og evne til at tilegne sig ny viden. Samtidig besidder Stefan stærke kommunikationsevner og kan formidle kompliceret stof mellem flere forskellige interessenter i et projekt. Således er Stefan ofte blevet brugt som en troubleshooter, der bliver sat ind i situationer, hvor tingene ikke går, som de skal. 

Som konsulent er Stefan god til at indgå i et dynamisk miljø hos en kunde. Stefan forstår at indgå i et team og er fokuseret på at få skabt fremdrift og god kvalitet i en given leverance. 

Nyhedsbrev

Få vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret på din virksomheds digitale muligheder med cases og faglige artikler