Michael Nielsen Globeteam
Konsulent
Michael Nielsen

Michael Nielsen er softwarearkitekt med over 20 års erfaring. Gennem sin karriere har han fungeret i roller som bl.a. team lead, personaleleder, teknisk projektleder og it-udvikler.

Michael har bred erfaring fra både simple og komplekse Windows og webapplikationer og indgående kendskab til design, udvikling, test og fejlsøgning af distribuerede systemer, som oftest baseret på Microsoft-teknologier. De mange års erfaring med Microsoft-platformen har givet Michael en dyb forståelse for, hvordan tingene fungerer ’bag forhænget’.

Michael er vant til at sætte sig ind i nye forretningsområder og befinder sig ofte i området mellem forretning og teknik for at omsætte forretningens krav og ønsker til den rigtige tekniske løsning.

Michael lægger især vægt på:

  • At designe og bygge løsninger efter veletablerede ”best pratice” metoder for derved at sikre, at løsningerne kan vedligeholdes og videreudvikles.
  • At have et solidt kendskab til alle teknologier, der indgår i løsningen og driftsmiljøet.
  • At der altid fokuseres på at finde den løsning, der giver mest mulig værdi for kunden.
  • At alle på ’holdet’ har en fælles forståelse af, hvad der skal implementeres, hvornår det skal implementeres, og ikke mindst hvordan det skal implementeres.

Michael har de senere år fattet interesse for automatisk build og deploy (DevOps) og de muligheder, det giver, når det kombineres med container teknologier og automatisering af infrastruktur (GitOps).

Michael har bl.a. erfaring med Microsoft .Net/Core, MS SQL server, Git, HTML/5, CSS, Javascript/Typescript, Webservices, Docker, Azure Devops, Blazor og Angular 2+

Nyhedsbrev

Få vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret på din virksomheds digitale muligheder med cases og faglige artikler