Om Lasse Daa Hansen
Lasse er konsulent inden for Data og AI, hvor han er specialiseret i dataplatform- og integrationsarkitektur og understøtter datadrevne organisationer i at træffe bedre beslutninger.
Med over 10 års erfaring som dataarkitekt og softwareudvikler har han leveret løsninger til en række større virksomheder indenfor medicinalindustrien, forsikringsbranchen, den offentlige sektor, produktion og retail.
Lasses erfaring omfatter bl.a. udvikling og implementering af:
• Dataplatforme baseret på Azure, Databricks og Microsoft Fabric — til analyse af op til flere millioner datarækker.
• Frameworks til automatisering af indsamling, rensning, validering og transformation af data.
• Data warehouse-løsninger i forskellige setups og med forskellige teknologier, herunder design og implementering af ETL-processer.
• Business intelligence-platforme samt tilhørende rapporter og dashboards udarbejdet i Power BI.
Af programmeringssprog arbejder han primært med Python og SQL, men behersker også C#, Powershell og Dax, HTML og Javascript.
For at sikre kvalitet og effektivitet i udviklingsprocessen har Lasse fokus på at følge principperne for ren kode og designe skalerbare, genanvendelige, effektive data- og AI-pipelines. Samtidig lægger han vægt på, at de leverede løsninger skal kunne driftes med et minimum af ressourcer.
Lasse har et godt overblik og stor forretningsforståelse, som gør ham i stand til at kommunikere med forretningen og dermed afværge, at beslutninger træffes på forkert grundlag.