Globeteam søger infrastruktur konsulenter med fokus på Modern Device Management

Skrevet af
Globeteam
Nyhed

Del indlæg

Vi har plads til flere erfarne konsulenter i vores Infrastructure, Cloud & Security team

Er du en erfaren infrastrukturkonsulent med passion for at designe og implementere robuste teknologiløsninger? Har du stærke analytiske evner og kan du yde strategisk rådgivning til kunder? Hvis ja, så har du nu mulighed for at blive en del af vores Infrastructure, Cloud & Security (ICS) team. 

Din hverdag som ICS-konsulent i Globeteam

Som ICS-konsulent får du en udfordrende hverdag, hvor du kommer til at arbejde med nogle af landets største virksomheder og organisationer. Ofte har du rollen som kundens betroede rådgiver i projekterne og ansvar for at sikre, at kundens unikke behov bliver opfyldt bedst muligt.

Omfanget af projekterne kan variere fra korte og begrænsede rådgivningsopgaver til omfattende og længerevarende projekter, som enten løses på egen hånd eller i samarbejde med andre Globeteam-konsulenter.

Når du arbejder med andre Globeteam-konsulenter, vil du møde nogle af branchens allerbedste, hvormed du også får adgang til verdensklasse sparring og hjælp til opgaveløsning. Samtidig bliver du en del af et konsulentmiljø, hvor uformel stemning og humor er i højsædet, og hvor du får en rigtig god betaling for din indsats takket være vores unikke forretningsmodel. Læs mere om Globeteams forretningsmodel her 

Mere specifikt vil du som ICS-konsulent:

  • Lede og gennemføre infrastrukturprojekter fra start til slut, herunder kravindsamling, løsningsdesign og implementering.
  • Udføre omfattende vurderinger af kundernes eksisterende infrastruktur, identificere områder til forbedring og udvikle anbefalinger til optimering.
  • Designe skalerbare og sikre infrastrukturløsninger, der er i overensstemmelse med kundernes forretningsmål og ”best practice”.
  • Rådgive og vejlede kunderne omkring infrastrukturudfordringer og anbefale innovative løsninger.
  • Samarbejde med interne og eksterne interessenter for at definere projekter, sikre levering til tiden og opretholde høj kundetilfredshed.
  • Holde kunden og dig selv opdateret på de nyeste trends og teknologier inden for infrastruktur for derved at kunne levere state-of-the-art-løsninger.

Kvalifikationer

Vi leder efter konsulenter, der deler vores professionelle ambitioner og værdier, og som har følgende kvalifikationer: 

  • Relevant uddannelsesbaggrund inden for datalogi, informationsteknologi eller et beslægtet felt.
  • Minimum 10 års erfaring med design og implementering af komplekse infrastrukturløsninger.
  • Erfaring med infrastrukturdesignmetoder og med evne til at omsætte forretningskrav til tekniske løsninger.
  • Evne til både at deltage i et projekt og indgå i den tekniske ledelse af et projekt.
  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner, så du kan interagere effektivt med kunder og interne/eksterne interessenter på alle niveauer.
  • Du er bekendt med almindeligt anvendte sikkerhedsstandarder, såsom NIST Cybersecurity Framework (CSF) og ISO 27001.
  • Evne til at tilpasse dig skiftende prioriteter, arbejde selvstændigt og trives i en travl og deadline-orienteret arbejdskultur.
  • Evne til at arbejde salgsorienteret hvor du sammen med kunden løbende skal identificere nye projekter for dig og dit team samt Globeteams øvrige konsulenter.

Udover ovenstående, må du gerne have følgende kvalifikationer inden for Modern Device Management:

  • Dybdegående forståelse og erfaring med Windows 10/11 og modern management inden for Device Management, inklusiv Intune og Autopilot.
  • Erfaring med Endpoint Manager Configuration Manager (SCCM) og viden om migration fra SCCM til Intune (Co-management).
  • Erfaring med opsætning og administration af Azure Active Directory og forståelse for sammenhængen mellem Azure AD og Device Management samt Conditional Access.
  • Solid viden om sikkerhedsstandarder og best practices for Device Management, herunder security baseline.
  • Erfaring med Mobile Device Management herunder iOS med Apple Business Manager og Android Enterprise er en fordel.
  • Erfaring med at yde teknisk support til slutbrugere og diagnosticere og løse problemer relateret til Device Management.
  • Erfaring med udarbejdelse og implementering af politikker for Device Management, der opfylder både organisationens behov og gældende reguleringer og standarder.
  • Fleksibilitet og tilpasningsevne i forhold til hurtigt at tilegne sig nye Device Management-værktøjer og -teknologier, der udvikles på markedet.
  • Relevante certificeringer som Microsoft Certified: Modern Desktop Administrator Associate, Microsoft 365 Certified: Enterprise Administrator Expert eller lignende vil være en fordel.

Vi søger også konsulenter til vores ICS-team inden for andre fagområder:

Er din spidskompetence Microsoft 365? Så læs mere her 

Er du stærkest inden for Azure arkitektur og cloud services? Så læs mere her

Om Globeteam

Globeteam er et topspecialiseret konsulenthus i stærk vækst, som hjælper med at optimere IT- og forretningspotentialer med afsæt i digitalisering, dyb teknisk specialisering og solid forretningsforståelse. Globeteam tilbyder ydelser inden for business consulting, infrastruktur, udvikling samt cyber- og informationssikkerhed.

Som konsulent i Globeteam bliver du en del af vores unikke forretningsmodel, der er en mellemting mellem et traditionelt konsulenthus og en freelance-model, hvor Globeteams ambition er at tage det bedste fra begge verdener i en og samme model.

Læs mere om livet som ICS-konsulent i Globeteam her

Send os dit CV via formularen neden for eller direkte til HR Direktør Philip Dall på pda@globeteam.com

Bliv konsulent

Bliv en del af Globeteam

Er du interesseret i at blive konsulent i Globeteam, så udfyld formularen og upload evt. dit CV. 

Du kan også skrive direkte til mig på pda@globeteam.com

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Philip Dall - Globeteam
Philip Dall
HR Direktør
Andre læste også
22. marts 2024
“Som konsulenter bliver vi betalt for at sige vores mening”
Jesper Krogh er seniorkonsulent i Globeteam, hvor han for nylig fejrede 10-års jubilæum. Her fortæller han om ungdomsaspirationer, fascinationen af infrastruktur og om at tage førerkasketten på.
5. marts 2024
Kom til formiddagsseminar om Copilot for Microsoft 365 den 9. april
Kom godt & sikkert fra start med Copilot for Microsoft 365. Få gode råd til den tekniske & organisatoriske implementering & hør erfaringer fra kundeprojekter
19. februar 2024
Deltag i sikkerhedsseminar d. 12. marts kl. 9-12
I samarbejde med Microsoft og BlueVoyant inviterer Globeteam til sikkerhedsseminar. Deltag og bliv klogere på, hvorfor komplekse trusler kræver holistisk beskyttelse.
Nyhedsbrev

Få vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret på din virksomheds digitale muligheder med cases og faglige artikler