Om Globeteam

Hvorfor Globeteam? Det fortæller Paul Halberg om i dette interview.

Mød Paul Halberg fra Globeteams Leadership & Change-enhed

For Paul Halberg er det en fornøjelse at vide, at man træder ind i en kreds af kolleger, der kan ”levere varen”.

Paul Halberg er en af ledelseskonsulenterne fra Globeteams Leadership & Change-enhed. Vi har spurgt Paul om, hvorfor han valgte at indgå et samarbejde med Globeteam, hvad der driver og motiverer ham ved konsulentarbejdet og ikke mindst, hvad det kræver at være ledelseskonsulent i Globeteam for at kunne bistå kunderne. 

 

Hvorfor valgte du at indgå samarbejde med Globeteam?

Jeg valgte Globeteam på grund af de mennesker, jeg kunne arbejde sammen med, det set-up, som Globeteam tilbyder erfarne konsulenter, og ikke mindst de resultater, som Globeteam har skabt gennem mange år.

Jeg var så heldig at kende en kreds af erfarne og dygtige Globeteam-konsulenter, som jeg har arbejdet med tidligere i min karriere. Muligheden for at arbejde sammen med dem igen lokkede helt klart, og så er det en fornøjelse at vide, at man træder ind i en kreds af kolleger, der kan ”levere varen”.

Hvorfor er det attraktivt for dig at være en del af Globeteam?

Globeteam tilbyder erfarne konsulenter muligheden for at dyrke deres faglighed uden at skulle jonglere mange af de fornøjelser, der typisk følger med lederjobs i konsulentbranchen. Det gør, at samarbejdet med kunden er mere fagligt rendyrket, hvilket skaber gode rammer for gensidig tillid.

Jeg er glad for at være en del af en organisation, som har leveret gode resultater, har en spændende ejerkreds og dermed har skabt et godt ry i markedet.

Hvad driver dig i dit konsulentarbejde?

Jeg er i høj grad drevet af at løse udfordrende problemstillinger.

Jeg har arbejdet med rådgivning i mere end 25 år og har høstet værdifulde erfaringer – både gode og svære – fra ind- og udland i forhold til, hvad der driver organisationer. Den erfaring og viden vil jeg gerne arbejde med og bygge videre på sammen med kunder.

Hvilke egenskaber kræver det at være ledelseskonsulent i Globeteam?

Den profil, som Globeteam har i markedet – høj faglighed og fokus på komplekse projekter indenfor IT – gør, at kunder forventer at møde en ledelseskonsulent med en vis tyngde.

Det gør med andre ord ikke noget at have nogle kilometer i benene og dermed mestre nogle af kernekompetencerne inden for business consulting, som eksempelvis at have stærke analytiske evner og at kunne håndtere komplekse projekter med interessentgrupper, der ikke nødvendigvis er enige om alle elementer.

God – og hurtig – indlæringskapacitet samt evnen til at vide, hvornår man skal drive på eller søge en mere balanceret løsning, er også i højsædet. Med andre ord – solid consulting-IQ kombineret med god organisations-EQ.

Til gengæld får man mulighed for faglig sparring på højt niveau og kan indgå i et fællesskab, hvor muligheden for at løse komplekse kundeproblemstillinger går hånd i hånd med ens finansielle incitament.

Læs mere om Paul Halbergs kompetencer   

Læs mere her om Globeteams Leadership & Change-enhed

 

 

Få vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret på din virksomheds digitale muligheder med cases og faglige artikler

Tilmeld

Bliv konsulent
Optimer din forretning og dine it-investeringer

Er du interesseret i at vide mere om Globeteams ydelser, og hvordan vi kan hjælpe netop din forretning?