Om Globeteam

Globeteam udvider forretningen og bygger netværks kompetencecenter

Globeteam er klar til at udvide forretningen og tilbyde eksisterende og nye kunder leverancer inden for netværksløsninger. Det gør vi ved at bygge et netværks kompetencecenter i tæt samarbejde med vores kerneforretning og ved at indgå flere konsulentsamarbejder med specialister inden for netværksområdet.

Senest har vi fået Jacob Elkjær ombord, som tidligere har været i Axcess og senest hos Conecto A/S, hvor han som Cisco Business Unit Manager og Partner har drevet netværksbenet. Hos Globeteam skal Jacob Elkjær sammen med vores øvrige forretning og netværksspecialister bygge og drive et kompetencecenter med fokus på at optimere kundernes netværksløsninger.

”I dag er netværksløsninger kritiske bærer af virksomhedens data og information, og et sikkert og stabilt netværk er derfor forretningskritisk for de allerfleste. Mange virksomheder og organisationer vil derfor gerne optimere deres netværk for at fjerne flaskehalse og understøtte deres digitale rejse og transformation mod en mere cloud first og mobile first-hverdag. Men vi oplever, at det tit er lettere sagt end gjort”, siger Jacob Elkjær fra Globeteam.

En af de ydelser, som kompetencecenteret kommer til at tilbyde, er netværksrådgivning og dokumentation af virksomheders og organisationers netværksinfrastruktur. Her afdækker vi bl.a. kritiske netværksfaktorer på tværs af teknologier og kigger på, om netværksinfrastrukturen er sikkert bygget, og om den er serviceret korrekt. Alt sammen med det formål at minimere de konsekvenser, det kan have for forretningen, hvis netværkstilstanden ikke afspejler virksomhedens behov og fremtidige strategi.

Virksomheder og organisationer får dermed et overblik over deres netværksinfrastruktur, om de bl.a. er beskyttet mod de sikkerhedstrusler, der er forbundet med at bruge data og systemer på tværs af netværk og mobile enheder. Samtidig får de et konkret og operationelt udgangspunkt for at træffe et valg omkring optimering af deres netværksinfrastruktur, som kan bruges af virksomhedens ledelse som et strategisk styringsværktøj i forhold til økonomiske investeringer og prioritering af projekter.

Opbygning af kompetencecenter
Hos Globeteam skal Jacob Elkjær og vores øvrige netværksspecialister arbejde tæt sammen med vores it-managementkonsulenter samt vores infrastruktur- og udviklingsspecialister for at sikre sammenhæng, kvalitet og det bedste udbytte for vores kunder mellem de forskellige lag i deres digitale transformation.

De næste par måneder vil Jacob Elkjær sætte sig sammen med teamledelsen i Globeteam og videreudvikle på kompetencecenterets strategi og leverancer – og i takt med at dette arbejde skrider frem, vil vi løbende bringe artikler her på vores website og LinkedIn sider, ligesom det vil blive muligt at abonnere på vores nyhedsbreve.

Jacob og kompetencecenterets øvrige specialister skal desuden opbygge et endnu større team af dygtige netværksspecialister med kompetencer inden for alle aspekter af proaktiv, sikker og stabil netværksdrift.

Fornyelig har vi også fået en anden netværksspecialist om bord, Jimmi Hvidtfeldt, som er en del af teamet og har arbejdet som netværks- og sikkerhedsarkitekt igennem mange år. Han har erfaring fra større globale enterprisevirksomheder, hvor han har designet og implementeret et større antal netværksløsninger og fungeret som bl.a. projekt- og teamleder. Jimmi er specialiseret i netværkssikkerhed, hvor han har opnået en række certificeringer.

Kontakt Jacob Elkjær
Giver du en kop kaffe, kommer Jacob Elkjær meget gerne forbi til en uforpligtende dialog og fortæller om kompetencecenterets netværksydelser, og om hvordan de i tråd med jeres netværksbehov og de digitale og dynamiske forandringer, I arbejder under, kan sikre et proaktivt, sikkert og konstant stabilt netværk. Du kan fange Jacob på mobil +45 2465 0165 eller på e-mail jae@globeteam.com.

Læs her hvorfor Jacob valgte at starte i Globeteam, og hvad der motiverer og driver ham ved konsulentarbejdet.

Globeteam tilbyder ydelser inden for og på tværs af tre hovedområder

Business model

skab sammenhæng mellem it og forretning

Globeteam hjælper dig med at optimere værdien af dine it-løsninger ved at sikre, at de understøtter forretningens

strategi og vision

Optimer og moderniser din
IT-INFRASTRUKTUR 

Globeteam sikrer dig en velfungerende it-infrastruktur, så du opnår en mere stabil drift og øget medarbejdereffektivitet

understøt forretningen med en skræddersyet it-løsning

Globeteam tilbyder assistance til at udvikle eller tilpasse it-løsninger, som møder forretningens specifikke behov


Få vores nyhedsbrev

Nyheder, cases og faglige artikler


* skal udfyldes

Email*

Fornavn

Efternavn

Virksomhed



Optimer din forretning og dine it-investeringer

Er du interesseret i at vide mere om Globeteams ydelser, og hvordan vi kan hjælpe netop din forretning?