SKI 02.18

Skrevet af
Globeteam
Nyhed

Del indlæg

Globeteam tildeles SKI-rammeaftale om it-løsninger og projekter til det offentlige

SKI (Staten og Kommunernes Indkøbsservice) har indgået en ny aftale med Globeteam. Denne om at levere ydelser på rammeaftale SKI 02.18 It-løsninger og projekter, hvor køb af software og timer til udvikling og vedligehold indgår.

Globeteam kan med aftalen levere software og timer til it-løsninger og projekter hos alle offentlige organisationer og institutioner som fx ministerier, kommuner, regioner, forsyningsvirksomheder og universiteter.

Globeteam har leveret konsulentydelser til den offentlige sektor, siden konsulenthuset blev etableret i 2001, og med tildelingen af endnu en rammeaftale fra SKI udbygges Globeteams tilbud til det offentlige yderligere.

Det er med glæde, at afløseren for den tidligere SKI 02.18 nu er på plads, og at Globeteam igen kan tilbyde de ydelser, der er tilknyttet aftalen. Alle offentlige kunder kan drage stor fordel af aftalen, der supplerer Globeteams øvrige SKI rammeaftaler,” siger Kristian Lykke, som er ansvarlig for indgåelse af Globeteams SKI-rammeaftaler.

Nemmere at indkøbe og starte it-udviklingsprojekter

Tildelingen betyder, at offentlige kunder kan handle med Globeteam gennem rammeaftalens vilkår. Aftalen gør det muligt for SKI’s kunder at anskaffe tilpassede it-løsninger igennem en effektiv proces, hvor udbudspligten er løftet og dermed er hurtigere og billigere end ved et omfattende EU-udbud.

På SKI 02.18 kan der købes med direkte tildeling, når der er tale om mindre anskaffelser af software og tilhørende timer på en standardaftale. Større og mere komplekse udviklings- og vedligeholdelsesopgaver foretages gennem miniudbud.

Når vi taler om it-løsninger og projekter i det offentlige, taler vi ofte om store og komplekse størrelser. Derfor er det heller ikke muligt at opstille én enkelt løsning, der passer til alle. På aftalen giver vi kunderne mulighed for både at tildele direkte og gå i miniudbud. På den måde gør vi det simpelt for dem med enkel og standardiserede behov at finde en passende løsning hurtigt, mens dem, der står overfor store udviklingsprojekter, får en fleksibel ramme, der kan håndtere deres individuelle krav,” udtaler Leon Johansen, it-forretningsudvikler i SKI i en meddelelse.

Om Globeteam

Globeteam er et konsulenthus med høj faglighed, konstant vækst og meget tilfredse kunder, som hjælper med at optimere forretning og it med afsæt i dyb teknisk specialisering samt en solid forretningsforståelse. Globeteam tilbyder ydelser og leverancer indenfor og på tværs af tre hovedområder: Business consulting, infrastruktur og udvikling. Konsulenthuset udfører forskelligartede opgaver på SKI 17.11 og 02.15 for en lang række offentlige kunder, som Erhvervsstyrelsen, SKAT, Rigspolitiet, Universiteterne, Regionerne og Forsyningsselskaber.

Læs mere om hvilke SKI-aftaler, Globeteam er leverandør på, og hvordan de gavner vores kunder her.

Andre læste også
22. marts 2024
“Som konsulenter bliver vi betalt for at sige vores mening”
Jesper Krogh er seniorkonsulent i Globeteam, hvor han for nylig fejrede 10-års jubilæum. Her fortæller han om ungdomsaspirationer, fascinationen af infrastruktur og om at tage førerkasketten på.
5. marts 2024
Kom til formiddagsseminar om Copilot for Microsoft 365 den 9. april
Kom godt & sikkert fra start med Copilot for Microsoft 365. Få gode råd til den tekniske & organisatoriske implementering & hør erfaringer fra kundeprojekter
19. februar 2024
Deltag i sikkerhedsseminar d. 12. marts kl. 9-12
I samarbejde med Microsoft og BlueVoyant inviterer Globeteam til sikkerhedsseminar. Deltag og bliv klogere på, hvorfor komplekse trusler kræver holistisk beskyttelse.

Nyhedsbrev

Få vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret på din virksomheds digitale muligheder med cases og faglige artikler