Erfaren regnskabsmedarbejder

Skrevet af
Globeteam
Nyhed

Del indlæg

Vi søger en erfaren regnskabsmedarbejder på fuldtid, der bl.a. vil være medansvarlig for det daglige bogholderi, månedsluk, controlling samt regnskabsudarbejdelse

Du vil blive en del af et kompetent finansteam i et selskab med en flad ledelsesstruktur, hvor alle er let tilgængelige i forhold til assistance, faglig sparring, råd og vejledning.

Din arbejdsplads vil blive vores kontor i Virum, hvor du vil arbejde sammen med et finansteam på seks personer, hvorfor du vil komme i berøring med forskellige områder indenfor økonomi og regnskab, med reference til selskabets CFO.

Dine opgaver vil bl.a. bestå af:

  • Afstemning af konti og klargøring af månedsluk og årsregnskab.
  • Løbende sparring/assistance med bogholderiet.
  • Finansbogføring, periodisering og hensættelser.
  • Bogføring og afstemning af mellemregninger.
  • Anlægsaktiver (primært eget udviklet software).
  • Håndtering af moms og afgifter samt indberetning.

Dine kvalifikationer og kompetencer

Vi søger en erfaren og detaljeorienteret regnskabsmedarbejder, som går proaktivt til værks. Herudover er der mulighed for at præge egen arbejdsdag. Vi ser gerne at:

  • Du har en regnskabsmæssig uddannelse eller kommer med relevant erfaring fra en regnskabsafdeling/bogholderi
  • 5-10 års regnskabserfaring
  • Du har fokus på kvalitet og har en naturlig struktureret tilgang til din opgaveløsning
  • Du er ansvarsbevidst, tager gerne imod nye udfordringer og overholder deadlines
  • Kendskab til Microsoft Business Central (ikke et krav, men en fordel)
  • Erfaring med Excel

Hvad Globeteam tilbyder

Hos Globeteam bliver du del af et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi har ”næsen i sporet”, samtidig med at vi går op i at have det sjovt. Vi gør meget for at sikre, at vi alle trives; både fagligt og socialt. Derfor holder vi bl.a. månedlige 1-til-1 møder mellem medarbejder og nærmeste leder og mødes jævnligt til sociale aktiviteter som fx middag, petanque, minigolf og meget andet. Desuden afholdes der hvert år julefrokost, forårskur, sommerkur mv. for både konsulenter og fastansatte i huset.

Udover dette er Globeteam også karakteriseret ved:

  • At have gode og hjælpsomme kollegaer
  • Et godt og uformelt arbejdsmiljø
  • En attraktiv løn
  • Frokostordning med indeholdelse af sodavand, kaffe/the, frugt og grønt, samt snacks
  • Fleksible mødetider
  • Selvstændighed med mulighed for at præge egen hverdag

”Arbejdslivet i Globeteam byder på høj fleksibilitet, spændende ansvarsområder og et super kollegialt miljø, hvilket man som medarbejder har stor indflydelse på at præge. Jeg vægter især diversitet i arbejdsopgaver, frihed under ansvar samt udviklingsmuligheder højt, hvorfor valg af arbejdsplads netop faldt på Globeteam.”
Mads Lundbech Johnsen, Financial Controller i Globeteam.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Er du interesseret i ovenstående og kan se dig selv som vores nye kollega, så send gerne dit CV til Christoffer Sørensen på cso@globeteam.com senest den 29/02/2024.

Om Globeteam

Globeteam er et specialiseret IT-konsulenthus i vækst, som hjælper med at optimere vores kunders IT- og forretningspotentiale med afsæt i digitalisering, teknisk specialisering og forretningsforståelse. Globeteam tilbyder ydelser inden for management consulting, infrastruktur, udvikling samt cyber- og informationssikkerhed.

Vi bor i Virum, tæt på Sorgenfri station (S-tog), som ligger i en gåafstand på ca. 5 minutter fra kontoret.

Andre læste også
19. februar 2024
Deltag i sikkerhedsseminar d. 12. marts kl. 9-12
I samarbejde med Microsoft og BlueVoyant inviterer Globeteam til sikkerhedsseminar. Deltag og bliv klogere på, hvorfor komplekse trusler kræver holistisk beskyttelse.
12. februar 2024
Globeteam søger en Senior Operations Specialist til Managed Service
Globeteams Managed Service team søger en Senior Operations Specialist. Har du stor erfaring med optimering og skalering af IT-drift, standardisering af processer, risikostyring samt dataanalyse og rapportering, er du måske vores nye kollega.
1. februar 2024
Globeteam henter ny managing director hos Netcompany
Globeteam har ansat Andreas Strandbygaard som ny managing director. Andreas kommer fra en ledende stilling hos Netcompany og tiltræder jobbet i Globeteam den 1. februar.

Nyhedsbrev

Få vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret på din virksomheds digitale muligheder med cases og faglige artikler