Om Globeteam

Rigtig god jul og tak for 2019

Globeteam ønsker alle en god jul og et godt nytår i 2019. Vi har doneret årets julegave til Game Jam, Coding Pirates og BørneBuddiesVi sender hermed de bedste ønsker om en glædelig jul og et godt nytår. Samtidig vil vi gerne sige tak for det gode samarbejde i 2019.

Vi har givet din julegave til børn 

I år har Globeteam valgt at bruge julegavebudgettet på at gøre noget godt for børn.

Nærmere bestemt støtter vi to initiativer, som tilbyder fritidsaktiviteter til børn.

Mange julehilsener fra Globeteam

BørneBuddies

BørneBuddies er et tilbud til raske børn og unge, som trænger til et frirum, fordi sygdom eller død fylder i deres hverdag. En børnebuddy er en frivillig studerende fra Københavns Professionshøjskole, som i et halvt år tilbringer op til 10 timer om måneden sammen med barnet. Globeteams donation går til, at barnet sammen med en børnebuddy kan tage en tur i Zoologisk Have, i Tivoli eller i Den Blå Planet. Det er aktiviteter, som kan være med til at give børnene et pusterum fra en hverdag, der ellers er præget af sorg.

”Donationen fra Globeteam betyder, at børnene i BørneBuddies kan få nogle ekstra glæder og særlige oplevelser i en tid, hvor det er rigtigt svært i familien pga. sygdom eller dødsfald hos forældre eller søskende.

Børnene har brug for et frirum, hvor de bare kan få lov til at være børn.

Det at få lov til noget helt særligt, som fx at komme en tur i Zoo med sin børnebuddy, er et rigtigt dejligt lyspunkt i et børneliv, der ellers er præget af sygdom eller sorg,” fortæller Iben Kiilsgaard Tømmerup, koordinator i BørneBuddies.

Læs mere om BørneBuddies her

Globeteam støtter Game Jam 2019 gennem en donation. Game Jam arrangeres af Coding Pirates. Donation til børn i stedet for julegave. Julen 2019. Sponsorat. Godt formål. Støtte børn.

Coding Pirates’ Game Jam

Game Jam, som arrangeres af Coding Pirates, er en national spiludviklingskonkurrence, hvor flere end 200 børn og unge i over 24 timer dyster om at udvikle og kode det sejeste spil. I den forbindelse slog Microsoft i Lyngby dørene op for over 150 børn og frivillige, som flyttede ind for et døgn med fuld forplejning, mens konkurrencen afvikledes. Yderligere op mod 100 børn dystede i Aarhus i samme weekend.

”I Globeteam er vi rigtig glade for at kunne støtte op om et fantastisk arrangement som Game Jam. Det var skønt at se så mange glade børn og unge samlet i Microsofts lokaler, og der blev i den grad kodet, hygget, grinet, spillet og skabt nye sociale relationer blandt børnene. Det er vi glade for at kunne bakke op gennem vores sponsorat,” siger Claus Moldow, administrerende direktør i Globeteam, og fortsætter:

“Foruden at børnene får sig en storartet oplevelse er et event som Game Jam stærkt kompetenceudviklende, og jeg er ikke i tvivl om, at Globeteams fremtidige konsulenter er at finde blandt deltagerne her.”

Læs også Game Jam 2019 – “Sådan redder vi verden” og Kodning er også for børn

Få vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret på din virksomheds digitale muligheder med cases og faglige artikler

Tilmeld

Optimer din forretning og dine it-investeringer

Er du interesseret i at vide mere om Globeteams ydelser, og hvordan vi kan hjælpe netop din forretning?