Om Globeteam

Beretning fra Microsoft Build 2017

Fem Globeteam-konsulenter fra udviklingsteamet har været en tur i Seattle for at tage del i Microsoft Build 2017, som fandt sted i dagene 10.-12. maj.

Build_hjemmeside_Gruppebillede

Her kan du læse konsulenternes beretning om, hvad de oplevede på konferencen:

“Vi tog fem mand af sted fra Globeteam om søndagen, hvor Build 2017 blev afholdt om onsdagen. Dermed var vi den største gruppe fra Danmark. Vi tog allerede af sted søndag, så vi også kunne deltage i ”AI Immersion Workshop”, som blev afviklet om tirsdagen.

På workshoppen fik vi først præsenteret de investeringer, som Microsoft har gjort i kunstig intelligens (AI) og maskinlæring (machine learning), og derefter var der hands-on-øvelser, hvor vi arbejdede konkret indenfor to områder. Tre mand arbejdede med dyb læring (deep learning) og neurale netværk, som f.eks. kan anvendes til genkendelse og identifikation af forskellige typer af objekter på billeder. De to andre arbejdede med bots, som f.eks. anvendes til, at computere kan forstå en brugers naturlige sprog – og ud fra opsætning agere ud fra dette.

Alt i alt en meget spændende dag, som viste de store potentialer inden for de respektive områder.

 

Onsdag gik starten på Build 2017 med 2½ times keynote, hvor hovedemnet igen var kunstig intelligens, maskinlæring og bots. Vi så nogle spændende demoer, hvor bl.a. Cortana (Microsofts talegenkendelse) blev anvendt. Efter Keynoten splittede vi op fik til vores respektive udvalgte sessions, som bl.a. omfattede bots, DevOps, C# og AI.

Build_hjemmeside_DevOps Build_hjemmeside_AI

I pauserne mellem sessions besøgte vi mange af de udstillende firmaers stande, og her fokuserede vi især på Hololens og dennes brug i Mixed Reality. Vi prøvede bl.a. en demo fra SAAB Defense, hvor vi gennemgik en militær slagplan og kunne se et virtuelt landskab med fly og tropper bevæge sig rundt på et almindeligt bord (se billeder nedenfor). En anden demo var med Acers VR-briller, hvor man ved hjælp af visualisering kunne undersøge vindforhold i området omkring Seattle og dermed placere vindmøller så optimalt som muligt.

Build_hjemmeside_Hololens_2 Build_hjemmeside_Hololens_1

 

Torsdagens keynote havde fokus på Mixed Reality samt 3D til Windows 10 med deres creator edition, som kommer til efteråret.

Vi så spændende demoer, hvor man blandede egne optagne film af fodboldkampe, hvorefter man brugte kunstig intelligens til at lave automatisk sammendrag med dertil hørende musik. Derfra kunne man så indsætte diverse 3D-objekter, som gav specialeffekter på videoen.

Et mere forretningsmæssigt perspektiv på dette var, hvordan man kunne modellere kemiske stoffer i forbindelse med medicinsk forskning og se dem i 3D via Hololens.

 

Sidste dag på konferencen var vi igennem blandede sessions, som i højere grad omhandlede decideret udvikling. Af områder kan bl.a. nævnes udvikling af mobile applikationer i Xamarian til alle platforme, nye og optimerede features i Visual Studio til udvikling og debugging af frontend-applikationer m.m.

 

Alt i alt var Build 2017 meget inspirerende, og vi tog derfra med flere idéer og koncepter i hovedet, som vi nu er gået i gang med at udvikle. Bl.a. inden for AI og neurale netværk, som, vi kan konstatere, nu er modnet så meget, at det kan anvendes til brug i kommercielt øjemed.”

 

Globeteam vil indenfor den nærmeste fremtid bringe en artikelserie, hvor du kan blive klogere på, hvad dyb læring- og bot-teknologien kan gøre for din virksomhed eller kommune, samt hvordan Globeteam kan hjælpe jer med at komme i gang.

Husk derfor at holde øje med LinkedIn, hvor artiklerne vil blive publiceret løbende.

Følg-os-på-LinkedIn

Læs også ”Globeteams konsulenter holder sig opdateret på Microsoft Build-konferencen”

 

Få vores nyhedsbrev

Nyheder, cases og faglige artikler


* skal udfyldes

Email*

Fornavn

Efternavn

Virksomhed



Få vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret på din virksomheds digitale muligheder med cases og faglige artikler

Tilmeld

Globeteam tilbyder ydelser inden for og på tværs af tre hovedområder

Business model

skab sammenhæng mellem it og forretning

Globeteam hjælper dig med at optimere værdien af dine it-løsninger ved at sikre, at de understøtter forretningens

strategi og vision

Optimer og moderniser din
IT-INFRASTRUKTUR 

Globeteam sikrer dig en velfungerende it-infrastruktur, så du opnår en mere stabil drift og øget medarbejdereffektivitet

understøt forretningen med en skræddersyet it-løsning

Globeteam tilbyder assistance til at udvikle eller tilpasse it-løsninger, som møder forretningens specifikke behov

Optimer din forretning og dine it-investeringer

Er du interesseret i at vide mere om Globeteams ydelser, og hvordan vi kan hjælpe netop din forretning?