Ulf Livoff - Globeteam
Konsulent

Ulf Livoff

Om Ulf Livoff

Ulf er seniorprojektleder og forretningskonsulent med fokus på komplekse og kritiske IT-projekter.

Med en baggrund som IT-civilingeniør og lang erfaring med ledelse af komplekse projekter er Ulf vant til at udgøre bindeleddet mellem forretningen og det tekniske udviklingsarbejde. Med en stærk faglig ballast og masser af gåpåmod har Ulfs rolle ofte været at forstærke eller overtage projektledelsen af igangværende kritiske projekter.

Projekterne har typisk været organisatoriske eller strategiske med fokus på udvikling eller anskaffelse af ny teknologi, f.eks. ved udvikling af et nyt landsdækkende højttalersystem til Banedanmark. Således spænder kompetencerne fra sparring med topledelsen og forandringsledelse til afholdelse af tekniske workshops med specialister.

Som operationel implementeringskonsulent har Ulf ofte arbejdet med kravspecifikationer, data science, test management og procesoptimering.

Indenfor projektledelse har Ulf ikke blot selv en række certificeringer, men har også som underviser certificeret mere end 1.000 kursister i PRINCE2. Ulf Livoff  har herudover udarbejdet og afholdt skræddersyede kursusforløb i projektledelse og risikostyring for f.eks. Forsvaret og Rigspolitiet.

Nyhedsbrev

Få vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret på din virksomheds digitale muligheder med cases og faglige artikler