Hvad er ”Cloud Computing” egentlig for en størrelse, og er det overhovedet sikkert nok?
Bliv her introduceret til de forskellige ”skyformationer”. Få gode råd til at komme i gang og svar på, om cloud er dødsstødet til jeres it-afdeling.
Cloud Computing er i virkeligheden et stærkt misvisende begreb. Der er jo ikke tale om data centre, som ligger på toppen af en sky, men derimod et voldsomt stort antal fysiske servere, der opdeles (virtualiseres) og derefter deles ud som services eller ressourcer til kunder via internettet.
Ligesom inden for så mange andre teknologi- eller forretningsområder er der også her gået inflation i begreberne. Lad os prøve at beskrive de forskellige teknologier og begreber.
Først og fremmest er der tale om en række virksomheder, som sælger adgang til servere eller servertjenester via internettet. Som så mange andre områder i teknologibranchen, tegner en håndfuld leverandører sig for løvens part (og det største udbud af services), mens der er et næsten uendeligt stort antal mindre og ofte meget specialiserede leverandører. Blandt de førstnævnte finder vi velkendte navne som Amazon og Microsoft, som dominerer, men også IBM og Google er at finde med brede udbud af IT relaterede services. Når det kommer til de mere specialiserede services, finder vi også velkendte navne som SAP og ORACLE samt mange andre.
Definitioner
I IT Branchen kategoriseres ”Cloud Computing” oftest i tre hovedkategorier: IaaS, PaaS og SaaS. Lad os kort forklare, hvad disse forkortelser dækker over. Lad os starte med at tage udgangspunkt i ansvarsfordelingen.
Infrastructure as a Service (IaaS)
Dette er i virkeligheden køb af serverkapacitet, lager, backup, etc. Maskinstuen er flyttet ud, og kunden har fuld kontrol over alt og dermed også ansvar for opsætning og håndteringen af servernes konfiguration, backup, etc. Eksempler herpå er Microsoft Azure og Amazon Web Services (AWS).
IaaS giver for eksempel mulighed for at installere og drive en vilkårlig ESDH-løsning (inkl. applikations-servere, databaseservere etc.) uden at skulle indkøbe og vedligeholde fysiske servere eller fysisk netværksinfrastruktur. IaaS giver til gengæld mulighed for at udvide serverkapaciteten dramatisk og/eller slukke helt for serverparken uden at skulle bekymre sig for, hvad der skal ske med de fysiske servere.
Platform as a Service (PaaS)
Kunden får stillet ”redskaber” og ”services” til rådighed som byggeklodser, så man selv kan opbygge sin egen løsning. PaaS-leverandøren leverer databaseservices m.v., mens kunden selv har kontrol over løsningens udvikling. Lige som for IaaS er Microsoft Azure og Amazon Web Services (AWS) også leverandører af PaaS.
Lad os forsætte med eksemplet fra før: Her vil leverandøren stille en programmeringssnitflade samt dokumenthåndterings-, applikations- og databaseservice til rådighed, som man så kan opbygge sit eget ESDH på. Alt sammen uden at skulle tænke på opsætning af servere og/eller konfiguration af web- og databaseservere. Med andre ord: PaaS er ét niveau højere end IaaS. PaaS er også lidt mindre fleksibelt i forhold til valget af løsningen og servertype, men det betyder så også, at der er færre ”bevægelige dele” at skulle bekymre sig om.
PaaS er endnu ikke særligt udbredt, men fx Microsoft satser stort på, at softwareudvikling fremadrettet vil gøre brug af deres PaaS tilbud.
Software as a Service (SaaS)
Kunden har begrænset egenkontrol over konfiguration. Eksempler på denne service er SalesForce, Microsoft Office 365 og Citrix ShareFile. Med risiko for at tærske langhalm på historien omkring ESDH’et: Her stiller leverandøren et bestemt ESDH system til rådighed, kunden skal ”blot” tilføje brugere, opbygge forretningsregler og lægge dokumenter/indhold op. Der er dermed igen mindre fleksibilitet end tidligere, men igen endnu færre ”bevægelige dele” at holde styr på. Ny funktionalitet tilføjes automatisk og uden at kunden spørges.
Hvad med lovgivning og governance?
Af de store leverandører er Microsoft den, der er gået længst for at sikre EU borgernes data. Microsoft kan garantere, at data kun ligger på datacentre inden for EU og bruger standardkontrakter godkendt på EU-niveau, når der overføres oplysninger til datacentre uden for EU. Derudover har Microsoft accepteret, at Datatilsynet kan få oplyst adresserne på de datacentre, hvor behandling af personoplysninger vil kunne ske.
Netop spørgsmål om datasikkerhed er den seneste tid blevet temmelig spændende. Fornyligt blev Safe Harbor aftalen mellem USA og Europe underkendt af EU domstolen. Dette har været ventet i et stykke tid, og de fleste leverandører har taget deres forhåndsregler. Senest har for eksempel Microsoft annonceret, at de udvider antallet af datacentre i EU (England og Tyskland).
Så vidt lovgivningen. Det er mindst lige så vigtigt at få styr på ansvar, oppetider, sikkerhedskopiering – det man samlet kan kalde ”Governance”. Husk, at det at ”gå i skyen” langt hen ad vejen handler om at dele ansvaret for IT-relaterede opgaver mellem flere parter, hvoraf en af disse (leverandøren) ofte har en temmelig firkantet holdning til deres del. Man får præcis det, der indgår i aftalen og ikke mere!
Gode råd til at komme i gang!
Hvor starter man og med hvad? Mulighederne er faktisk talrige. Lad være med at starte med en ekstrem forretningskritisk applikation, der under igen omstændigheder tåler uregelmæssigheder og/eller nedetid. Det er vigtigt at slå fast, at internettet og dermed Cloud tjenesterne ikke er ustabile, men blot det at ”gå i skyen” er en proces, som blandt andet handler om, at du og din organisation skal vænne sig til en anden måde at drive og administrere jeres nye ”udvidede maskinstue”. Netop i denne fase er det vigtigt at trække på nogen, som har erfaringer med både implementering og drift af IT-systemer i skyen.
Start med en ny applikation, der kræver ny infrastruktur og/eller udviklingen af en ny applikation. Kig på applikationer, som du for eksempel skal kunne skrue voldsomt op for med én dags varsel og så ned igen ligeså hurtigt. For eksempel i forbindelse med udvikling af en ny applikation og/eller en applikation som er bygget ”ovenpå” en platform som SharePoint eller måske et ESDH system. Når man skal i gang med et sådant projekt, skal der både udviklings-, test- og præ-produktionsservere til. Dette kunne med fordel lægges i skyen. Det betyder, at opstartstiden er minimal (ikke noget med at vente på leverancen af servere eller andet isenkram), og at driftsomkostningerne minimeres (der er ingen af udviklings-, test- og præ-produktionsservere, der behøver at køre 24/7).
Kan vi lukke vores IT-afdeling?
Meget ofte, når man vælger at koble organisationen ”på” en skytjeneste, så opfatter IT dette som ”outsourcing af mit job”.
Det er vigtigt at slå fast, at cloud computing ikke handler om at flytte alle IT-systemer og alle IT-opgaver et andet sted hen. Det handler om, at nogle opgaver og systemer med fordel kan drives på en anden måde et andet sted. Skyen handler også om muligheder, muligheder for at drage nytte af en række løsninger, som normalt er forbeholdt meget store, internationale virksomheder.
I vores optik er cloud computing det bedste, der er hændt IT i meget lang tid. Det betyder, at hvis forretningen kommer til mig (i IT) for at få en løsning til deling af dokumenter, så kan jeg etablere en forbindelse mellem virksomheden og fx Microsoft OneDrive for Business, og styre hvordan løsningen anvendes ved hjælp af de samme værktøjer, som jeg tidligere har brugt. For forretningen betyder det, at jeg (i forretningen) kan etablere en idé bank til såvel internt som ekstern brug på få dage – bruge den – og så lukke den bagefter uden at tænkte på overflødige servere og andet isenkram.
Og nu har du sikkert gennemskuet, at en række af jeres systemer fortsat vil køre i jeres egen maskinstue. For at kunne drive dele af jeres IT-infrastruktur i skyen og en del i jeres eget datacenter, kræver både gode IT-folk, stærke processer og solide værktøjer. Men det er et emne for en senere artikel.
